
Future Self Story
Morgensolen filtrerer gennem de tynde gardiner i bondehuset og maler væggene i bløde gyldne nuancer. Den fjerne summen af fuglesang blander sig med bladene, der rasler udenfor, båret af en blid brise. Jeg sidder ved vinduet i det store, træbeklædte køkken, mine hænder omkring en varm kop urtete. Mit lange, grå hår er løst bundet tilbage, og jeg er svøbt i et uldtørklæde, en gave fra et af mine børn. Morgnens stilhed føles som en velkendt omfavnelse – en påmindelse om, at dette liv, fyldt med plads og ro, er et, jeg har bygget med vilje.

At tage skammen ud af skyggerne
Jeg har altid haft en tendens til at have hovedet gemt væk i skyen. Når tingene bliver for overvældende eller usikre, har jeg ofte trukket mig væk – gemt mig bag en facade af kontrol, hvor ingen kunne se, hvordan jeg virkelig havde det. Men det skjul har en pris.